En lejlighed med altan. Lyder det som en drøm? For mig ja.

 

Men nu står jeg overfor, at drømmen kan blive til virkelighed.

Lejligheden inde ved siden af (med altan forstås) kan nemlig blive min. Derfor har jeg brug for min bank til at sørge økonomisk for de måneder, der går mellem jeg køber nabolejligheden og sælger min nuværende.

Jeg kontakter banken og får at vide, hvilke papirer de skal bruge. Jeg samler det hele sammen, sender dem og et par uger senere hører jeg fra dem. De mangler nogle papirer. Jeg sender dem, men i dagene efter får jeg sådan en snigende følelse af, at de siger nej. Uagtet at de ‘blot’ skal dække de få måneder, og uagtet at jeg har sagt, at jeg gerne vil låne lidt ekstra penge, hvis det gør det lettere for dem at sige ja. Jeg har fået afslag to gange før, og begge mine børn har fået afslag på at låne penge til bolig. Hvis de også siger nej denne gang, vil det være femte gang vi som familie får et afslag.

Det falder sådan, at min veninde er gift med en bankmand, i en anden bank, og ham spørger jeg til råds. Om der er mulighed for, at jeg kan låne hos dem. Han formidler en kontakt i sin bank, og en kvindelig rådgiver ringer mig op dagen efter, jeg har sendt papirer afsted. Vi taler kort og hun spørger, hvornår jeg kan mødes til en samtale over Zoom. Sådan at de kan lære mig at kende. Det overrasker mig. Det er fredag, og vi aftaler et møde den følgende onsdag.

Jeg har stadig intet hørt fra min egen bank.

 Den bank der har fulgt mig siden jeg som 10-årig fik en Pondus sparebøsse. Den bank jeg har betalt mit lån ud til. Den bank.

Derfor rammer det mig ekstra hårdt, da de sender en mail med afslag en tirsdag morgen i januar. Jeg bliver fuldkommen paralyseret og har svært ved at tænke klart. Mine tanker galopperer afsted: De tror ikke på mig, de forstår mig ikke, de værdsætter mig ikke, jeg er ikke god nok. Jeg er blevet målt og vejet og ikke fundet egnet, ikke værdig. Og da slet ikke værdig til en lejlighed med altan.

Jeg føler mig begrænset.

Heldigvis har jeg intuitivt valgt at holde fri tirsdag og onsdag, så der er god plads til, at følelserne kan rase igennem mig. Jeg er også vred på mig selv over, at jeg ikke for længst har skiftet bank, sådan som jeg egentlig havde overvejet efter de tidligere afslag. Samtidig er jeg overbevist om, at den anden bank, jeg har kontaktet, heller ikke vil hjælpe mig. Hvorfor skulle de ville det?

Den nedadgående tankespiral ruller afsted.

I slutningen af dagen begynder jeg så småt at komme tilbage til mig selv. Stadig med uro i hjertet, men mere klar.

Onsdag morgen har jeg Zoommøde med den anden bank. Bankrådgiveren lægger ud med at ville høre om min virksomhed og spørger blandt andet, hvor jeg har mine kunder fra. Jeg svarer, at jeg nok har været heldig, og hun siger ‘nej, du har da været dygtig’. Det kommer bag på mig. Også at hun er interesseret i mit virke og synes, jeg har gjort det godt med både at betale mit andelsboliglån ud og samtidig køre en selvstændig forretning op. ‘Du har virkelig været økonomisk ansvarlig’, siger hun og synes også, det er smart indimellem at have en airbnbindtægt for at kunne hjælpe mine søn og datter. ‘Du er god til at finde en vej’, siger hun.

Det er som om, der bliver sat et spejl op foran mig, hvori jeg kan se mig selv på ny. Se at jeg er noget værd, at jeg står stærkt som selvstændig. Og ikke mindst: At jeg er velkommen

En følelse der er vigtigere end nogensinde, nu hvor jeg har oplevelsen af at være kommet hjem til mig selv – både i mit virke og som person.

Efter samtalen er slut, ville jeg ønske, at jeg havde optaget den. Så jeg kan lappe den i mig en anden gang tvivlen på mit værd dukker op. Smøre mig ind i det. Kan man få det som creme? 

Som dagene går efter den oplevelse, står det mere og mere klart, hvad der skete. Nemlig at jeg kommer til at sætte lighedstegn mellem min banks vurdering af mig som ‘ikke kreditværdig’, og at jeg ikke er noget værd som menneske. At det er derfor, det løber afsted med mig. Det aktiverer noget gammelt i mig, en tvivl på mig selv. Og det er lige præcis den tvivl, mødet med den anden bank får manet i jorden ved at møde mig med åbenhed, ægte nysgerrighed og varme. 

Tak for det.

Mine drømme og ambitioner er faktisk mulige.

Fik jeg sagt, at jeg lige om lidt bor i en lejlighed med altan? smile