Jeg tør godt tage den pris, jeg er værd
Kender du følelsen af at alle andre ved hvor de er på vej hen, mens du stadig tramper rundt i det samme? Sådan en følelse har jeg da vi står ved vejs ende af Body SDS-uddannelsen, og mine medstuderende er godt i gang med hjemmeside og opstart af virksomhed.
Men en dag får jeg et tilbud, som tvinger mig til at vælge retning.
Jeg bliver spurgt om jeg vil arbejde som familiebehandler på et nyt rådgivningscenter. Det spørgsmål sender mig i tænkeboks – hvad er det jeg vil fokusere på? Hvorfor har jeg taget den her uddannelse? Hvad er vigtigt for mig?
I den proces bliver det tydeligt for mig, at jeg er ved at forsvinde mere og mere fra det der kommer let til mig. Det der ligger i mine hænder. Jeg tager flere vagter på bostedet, jeg arbejder på, og nu overvejer jeg sågar at starte i et job som familiebehandler på deltid. Det er ikke min vej, det er ikke min drøm. Og det er jo som med planter, at det man giver energi det vokser, og lige nu er det ikke arbejdet som kropsterapeut jeg giver mest energi. Så jeg beslutter at sige nej tak til stillingen og sætte en dato for hvornår jeg stopper på bostedet. I oktober 2014 bliver det. Stadig har jeg dog ingen anelse om hvad mit firma skal hedde eller hvordan jeg kommer rigtigt i gang.
I begyndelsen af 2015 beslutter jeg mig for igen at sende et spørgsmål ud til universet, noget jeg kun gør når jeg virkelig har et brændende ønske, og denne gang er det navnet på min virksomhed. To dage efter om morgenen står jeg i mit køkken, er lige stået op, og så kommer det: KROPSFRIHED. Det giver i sig selv en følelse af frihed i kroppen at modtage det, og jeg jubler både indeni og udenpå. Arbejdet med min hjemmeside bliver sat i gang med kærlig hjælp og støtte fra Appel Design og af Henriette-Grid & Line som laver alt mit grafisk design.
Fra himlen kommer også hjælp fra en kassekredit – en investering i mig selv som giver mig ro til at trække vejret og fokusere. Det føles godt.
Men allerede i det næste skridt ligger der noget angstprovokerende, nemlig at skulle sætte pris på mine behandlinger, for hvordan skal jeg kunne sætte pris på mig selv? Body SDS anbefaler at tage 650 kr. for en behandling som ny behandler, og det er sådan set let nok, men jeg ved godt at jeg er nødt til at tage noget mere for at kunne få det økonomiske til at hænge sammen, når jeg stopper på bostedet. Spørgsmålene i mit hoved står i kø: Hvor meget er jeg værd? Er der overhovedet nogen der vil betale så meget? Tør jeg tage det spring? Et samtidigt brud med en kæreste gør også at mit selvværd ryger sig en tur, og det bliver endnu sværere at skulle prissætte det jeg gør.
Heldigvis er der en af mine klienter, der skubber lidt til mig og hjælper mig i gang, Charles er ovenikøbet en person jeg opfatter med stor respekt som iværksætter. Han siger til mig at jeg skal kigge på mine priser, at jeg er langt mere værd. Til at begynde med er jeg usikker på om jeg nu også kan tro på at tage 800 for en behandling, bange for at miste dem jeg virkelig gerne vil give noget til, men jeg kommer hen til at det føles godt, især fordi folk bare betaler det det koster.
Oplevelsen har i den grad været med til at transformere mit forhold til økonomi, og har gjort at jeg yderst sjældent kigger på min bankkonto. Charles blev altså katalysator for at jeg i dag tør tage den pris jeg er værd. Jeg har fx efterfølgende sat mine priser lidt op 🙂
Stort set samtidig kan jeg mærke at jeg gerne vil have mere fokus på mine intuitive evner, turde stole på dem, handle på dem. Så jeg beslutter at tage den to-årige uddannelse i Intuitiv Transformations Terapi, og den er med til at jeg i dag tør tro på, at det der kommer til mig er ligeså værdifuldt som at have læst en masse teori. Jeg tør spørge til mine klienters følelser, også mænd der sidder i høje stillinger, jeg føler mig mere tydelig, mere stærk.
Og i samme åndedrag: jeg har fundet hen til en form, min form, for hvordan JEG har lyst til at arbejde med mennesker. Det føles både befriende, omfavnende og modigt.